Få en plads i et kontorfællesskab og skriv dit speciale på seks måneder

Har du skrevet speciale eller en anden stor opgave? Så vil du vide, hvor svært det kan være. Jeg oplevede selv, at sidde i en specialesump i måned efter måned. Her er historien om, hvor det gik galt og hvordan jeg lykkedes med at få lavet mit speciale og blive kandidat fra universitetet alligevel.

Lækkert kontor på et kontorhotel

Det startede godt. Det var engang i februar måned 2013. Jeg havde haft mine sidste fag og eksamener på universitetet i januar måned og nu skulle jeg ”bare” skrive specialet og så ville jeg være færdig kandidat. I teorien var det simpelt – jeg skulle finde et emne, finde en vejleder, underskrive specialekontrakten og skrive de ca. 80-100 sider… men i praksis var det ikke så let som det lyder. Jeg fik en god vejleder og underskrev specialekontrakten, så der fra tikkede uret. Den fejl jeg begik var at beslutte, at jeg ikke havde brug for et kontor eller kontorfællesskab.

Jeg undersøgte mulighederne på universitet, men der var ventetid og jeg var ikke villig til at bruge penge på et specialekontor i nogen af alle de små private speciale-kontorfællesskaber og kontorer på kontorhoteller. Jeg tænkte, at jeg da sagtens kunne side hjemme og skrive specialet. Nogle dage er det faktisk også rart, at man ikke skal ud af døren, men i stedet kan blive derhjemme og starte dagen stille og roligt og gå rundt i joggingbukser.

Men tit flyder disse dage lidt sammen. Jeg oplevede tit, at solen allerede var på vej ned igen uden at jeg havde fået skrevet en eneste linje den dag. Computeren var tændt og egentlig var jeg også motiveret, men det var så svært at koncentrere sig, når der også var fjernsyn, Facebook, tøjvask og en seng, som man passende kunne tage en eftermiddagslur i. Nogle dage gik jeg på cafe for at sidde et andet sted og skrive, men så endte det altid med at jeg lige havde glemt en bog, opladeren til min computer eller andet. Desuden blev det ret dyrt i længden, når man skal købe dyr kaffe og mad på cafe. Så det virkede heller ikke så godt for mig. Dagene gik og det gik op for mig, at der skulle ske noget nyt, hvis jeg skulle nå at få afleveret mit speciale til tiden.

Ændrede kurs med et kontorfællesskabet
En af mine bekendte anbefalede mig, at leje et skrivebord i et kontorfællesskab, hvor jeg kunne sidde og skrive mit speciale. Først synes jeg, at idéen lød lidt dyr. Men når jeg til gengæld regnede på, hvad jeg kunne spare i cafe latte, cafe mad og spildt tid derhjemme, virkede det som en god idé. Så jeg besluttede at give det en chance og det var heldigvis den helt rigtige beslutning. I kontorfællesskabet mødte jeg andre der skrev speciale ligesom mig. Det var motiverende at møde ind på kontoret hver morgen og sidde sammen med andre unge, arbejdsomme mennesker. Jeg fik nogle meget mere effektive dage og specialet tog pludselig fart – og blev afleveret til tiden. En anden kæmpe fordel ved et at leje et skrivebord i et kontorfællesskab var, at jeg med god samvittighed kunne holde fri, når jeg kom hjem. Jeg kunne holde specialeskrivningen og fritiden for sig. Det var aldrig lykkedes mig, da jeg sad derhjemme og arbejdede. Så alt i alt var det alle pengene værd!

Jeg har også fået oparbejdet et super godt netværk blandt forskellige små virksomheder, der også lejede kontorer i kontorfællesskabet. Der er ingen tvivl om, at det har en stor værdi for min fremtidige karriere, da vi jo alle ved, at det ikke handler om what you know, but who you know!