Avanceret visualisering og interaktion
- når den digitale og den fysiske verden kombineres
Indsatsområdet Avanceret Visualisering og Interaktion varetages af CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, og blev i 2001 etableret gennem et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Center for IT-forskning og Alexandra Instituttet. CAVI arbejder med visualisering generelt, både via 3D-stereo displays og udnyttelse af ny teknologi til alternative medieflader. Eksempler er interaktive husfacader og butiksruder og nyskabende kombinationer af digitale og fysiske materialer.
Indsatsområdet beskæftiger sig også med visualisering inden
for blandt andet kommunikation, forskningsformidling, læring, branding
og marketing. I fremtiden vil man have særligt fokus på det oplevelses-
orienterede område og brugerdreven innovation. Indsatsområdet vil
desuden beskæftige sig med nye former for interaktion, hvor det digitale
er en integreret del af den fysiske verden.
CAVI fokuserer på medicin, kunst, kultur og oplevelser, og på tværs
af teknologier arbejdes der metodisk med understøttelse af innovationsprocesser
og brugerinddragelse i designprocesser.