04. februar 2009
D-Artemis informationsmøde - din vej til EU-midler
Hermed har vi fornøjelsen at invitere dig til et Informationsmøde & ”Brokerage Event” d. 26. februar 2009 hos DI ITEK i Industriens Hus, Rådhuspladsen. Arbejder din virksomhed med indlejret software, har du nu mulighed for at få adgang til den store pulje penge, EU har afsat til ARTEMIS-projektet. Projektets formål er at støtte udviklingen inden for indlejrede systemer, og for at sikre Danmarks førerposition på området har en række danske aktører med CISS i spidsen startet D-Artemis. Målet er at samle alle de danske kompetencer fra forskning og erhvervsliv på området og understøtte udviklingen af nye, fælles samarbejdsprojekter, så danske virksomheder kan få del i ARTEMIS-puljen.
18. december 2008
Reportage fra temadag om Intelligente Tekstiler
KomIalt afholdt onsdag 17. december 2008 en temadag om intelligente tekstiler i samarbejde med TEKO - Videncenter for Intelligente Tekstiler. Der var lidt over 30 deltagere - en god blanding af virksomheder, forskere og studerende, hvilket skabte en interessant debat. Temadagens program havde bl.a. tre præsentationer med forskellige vinkler på intelligente tekstiler.
05. november 2008
Nyt fra bloggen: PowerLine positioning
Idéen om "PowerLine positioning", blev først præsenteret i 2006 ved UbiComp konferencen. Grundtanken bag går ud på at man ved hjælp af bygningers eksisterende ledningsnet kan lokalisere folk ved at sende et signal fra den ene ende af bygningen til den anden.


