Danmark har en gruppe virksomheder, som arbejder meget aktivt med "System-on-Chip","Indlejrede Systemer", "Embedded Computing",  "Pervasive Computing" etc., der alle beskæftiger sig med samme sag - nemlig at indbygge øget funktionalitet (Intelligens) i produkter og processer via elektronik og software. EU-systemet er gennem de senere år blevet opmærksom på betydningen af dette område, og man har derfor på europæisk plan taget skridt til en dedikeret indsats med initiativet ARTEMIS.

For at komme i indgreb med dette initiativ har DI ITEK, med støtte fra VTU-ministeriet, etableret D-Artemis projektet (Dansk Artemis), som har til formål at samle alle danske aktører fra domænet til en koordineret indsats. Projektet løber frem til 30.juni 2009, og hensigten er at opnå en øget dansk deltagelse i de tunge - og relevante - projekter, som kan give adgang til de store midler, der er øremærket til ARTEMIS-området (ca. 2,5 mia EUR).

D-Artemis konsortiet rummer alle de væsentlige danske aktører inden for domænet, nemlig: Alexandra Instituttet, Netværket DaNES samt universiteterne SDU/MCI, AAU/CISS, DTU/IMM samt AU/Daimi.

Ved et møde i Bruxelles d. 13./14. januar blev der taget indledende skridt til ca. 20 projekter, som alle i større eller mindre omfang søger deltagere – specielt SME’er. Målet med mødet er dels at drøfte resultaterne af disse foreløbige initiativer med deltagelse af danske ARTEMIS-interessenter og dels at sikre dansk deltagelse i det 2. ”Call”, som ventes publiceret netop denne dato.

Der er således afsat tid til at se på de projektoplæg, som deltagerne meget gerne må medbringe, og som er beskrevet på dette web-site: https://www.artemisia-association.org/brokerage2009_networking.

Deltageren bør være den politisk/økonomisk/teknisk ansvarlige for virksomhedens produktportefølje. Mødet er vederlagsfrit for inviterede deltagere - eller en substitut valgt af virksomheden. Henvendelser i relation til denne invitation kan rettes til undertegnede - gerne via e-mail (jzn@di.dk). Det vil være en hjælp, hvis interesserede i at deltage med en poster-præsentation melder retur herom snarest - og helst senest d. 15. februar - gerne via e-mail.

Tilmeld dig informationsmødet her.

Introduktion til intelligente tekstiler

Anne-Louise Degn Hansen fra TEKO - Videncenter for Intelligente Tekstiler gav en overordnet introduktion til intelligente tekstiler med mange eksempler:

• Tekstile kontrolpaneler til f.eks. musikafspillere og tøj med indbygget lyd
• Tekstile ledninger og garner samt ledende elastikker, som afgiver varme, så kroppen holdes varm
• Opladning af tekstiler via solceller
• Lysdisplays på tøj med fx LEDs, så cyklister m.fl. kan ses i mørke
• Dragter til motorcyklister med integreret airbag på bagsiden, som pustes op ved fald
• Til brug i sundhedssektoren: Tekstiler med sensorer, som kan måle f.eks. puls, blodtryk, svedproduktion og EKG/hjertefrekvens

Anne-Louise Degn Hansen opridsede desuden en række udfordringer ved udvikling af intelligente tekstiler til tøj: vægt, fleksibilitet, holdbarhed, størrelse, komfort, vaskbarhed, tørretumbling og ikke mindst pris.

Eksperimentelle studier med strikkede tekstiler

Anna Persson, ph.D-studerende på Tekstilhögskolan i Borås ved Gøteborg, fortalte om sine eksperimentielle studier i visuel og taktil interaktion med intelligente strikkede tekstiler.

Anna Persson præsenterede fotos fra sine forsøg, som viste, hvordan forskellige strikkede tekstiler med indvævet ledende metaltråd reagerede ved forskellige former for interaktion: varme, berøring, signaler fra en mobiltelefon eller kommunikation med andre tekstiler i bevægelse bevirkede, at de strikkede tekstiler ændrede struktur eller farve.

Forsøgene gav stof til refleksion over andre mulige funktionaliteter og anvendelsesområder.

Intelligente tekstiler i praksis

Torben Schaltz fra virksomheden Ohmatex i Århus, som bl.a. arbejder med indkapsling af mikroelektronik i tekstiler, præsenterede forskellige projekter, som Ohmatex har været involveret i. Til eksempel:

• Udvikling af en brandmandsjakke for VIKING life-saving equipment, som måler temperaturen inde i jakken og uden for jakken via påsyede silicone-labels, som blinker, hvis temperaturen bliver for høj.
• Udvikling af sporbare presenninger til flygtningelejre. Presenningerne lyser op, når de vises på satellitfotos.

Desuden har Ohmatex været med i diverse EU-projektansøgninger vedrørende intelligente tekstiler.

Torben Schaltz opridsede til slut en række temaer han forudser vil blive de næste trends inden for udvikling af intelligente tekstiler: De Olympiske Lege i 2012, den aldrende befolkning, udstyr til NASA og projekter inden for EU’s 7. rammeprogram.

Resutater fra temadagen

Efter oplæggene fulgte en debat i plenum på foranledning af KomIalt, hvor deltagerne bidrog med forslag til en række centrale temaer vedrørende intelligente tekstiler:

Udviklingsperspektiver:

• Tekstiler, som kan diagnosticere
• Behov for brugerinddragelse
• Funktionalitet, som fører til adfærdsændring

Udfordringer:

• At gøre brugerne klar til at modtage ny teknologi
• Traditioner

Ønsker til satsning på området:

• Behov for forskning ved f.eks. indførelse af nye uddannelser
• Brug i sundhedsvæsenet - f.eks. til forebyggelse af sygdomme
• Fora til udveksling af erfaringer til brug i udviklingen af intelligente tekstiler

KomIalt vil lægge op til et opfølgningsmøde for interesserede i det nye år, hvor svarene kan diskuteres mere indgående og give mulighed for opstart af spændende projekter.

Læs mere på bloggen

Der er mange situationer, hvor det er nødvendigt at finde et bestemt svin som måske skal insemineres eller have medicin. Det vanskelige er bare at skelne svinene fra hinanden på en hurtig måde. Behovet for systemer som det der udvikles i projektet stiger i højere grad, da en EU-aftale kræver at alle svin skal gå i løsdrift i 2013. Der gøres allerede brug af RFID chips til at identificere svinene fra hinanden, men da chippen kun kan aktiveres indenfor 10-15 centimeter skal der mere til. Projektets system bruger en kombination af forskellige teknologier som arbejder sammen for at finde det pågældende svin.

Måden det sker på er at svinet bliver registreret ved hjælp af en RFID chip ved foderautomaten og herefter tager et kamera over som holder øje med svinets placering. Så kan landmanden ved hjælp af en PDA få systemet til at pege det pågældende svin ud med en laserstråle. På sigt vil systemet muligvis også kunne lave en visuel diagnosticering af svinene og finde ud af om et svin har liggesår eller andre skader.

Læs mere her

Nu har forskere fra Boston fundet ud af en anden ting diodelyset kan bruges til. Diodelys kan blinke i så høj en frekvens at øjet ikke ser det, på denne måde kan lyset bruges til at overføre data. Dette har en række fordele som f.eks. højere sikkerhed pga. lyset skal være synligt før man kan kommunikere med det og forbindelsen bliver ikke påvirket af radiofrekvenser.

Læs mere på bloggen

Læs mere på bloggen

Læs mere på bloggen

Nu har flere udviklere af den software der bruges til at styre dit hjem valgt at inkorporere iPhonen fra apple. Det vil altså sige at du i stedet for at have en fjernbetjening til fjernsynet og en anden til lyset kan du nu bruge din mobiltelefon. Det smarte ved dette er at du f.eks. også kan tænde for boblebadet fra din arbejdsplads, så det er klart når du kommer hjem.

Læs mere på bloggen

Læs mere på bloggen

Den store udfordring er at finde den tekniske platform, som muliggør en enkel central styring af alle hjemmets trådløse enheder.

Læs mere om projektet