Mere information om projektudvikling
KomIalt har løbende fokus på at medvirke til at igangsætte nye F&U- og demonstrations-projekter med deltagelse såvel virksomheder som vidensinstitutioner.
Netværkets sekretariat kan deltage i projektformuleringer og yde bistand til projektansøgninger der falder inden for netværkets faglige fokusområder. Netværket kan også bidrage til selve projektet, som formidler af resultater og best practice. I projektmodningsfasen kan KomIalt eksempelvis bidrage med:
- Matchmaking i forhold til relevante samarbejdspartnere fra både erhvervsliv og vidensinstitutioner.
- Workshops hvor projekt ideer udfoldes og afklares.
- Hjælp til projektfinansiering
- Sparring på udformning af ansøgninger
En forudsætning for at KomIalt kan hjælpe til er, at virksomhederne bidrager aktivt til projektudformningen.
Hvis et projektet passer ind i netværkets strategi for vidensspredning kan det også indgå som en del af projektets formidlingsaktiviteter. Det kan eksempelvis ske gennem:
- Afholdelse af workshops i en indledende fase af projektet med henblik på idégenerering og brugerinddragelse
- Vidensspredning via nyhedsbreve og web til en bred målgruppe
- Indsamling og beskrivelse af cases med eksempler på best practice
- Afholdelse af præsentations workshops/seminarer hvor resultater fremlægges og diskuteres
KomIalt har ikke mulighed for at finansiere projekter eller at deltage som aktiv projektpartner.
Projektstøtte
Der findes en lang række mulige puljer og fonde som kan danne baggrund for finansiering af et projekt. Både Højteknologifonden, Innovationskonsortier, IKT-korridor-projekter og en lang række andre større og mindre puljer i Danmark og udlandet er således relevante. I sidste ende afhænger det af det enkelte projekt og konsortiet bag.
Som hovedregel gælder, at det kræver en grad af medfinansiering fra en virksomhed når den indgår i et projektsamarbejde. Størrelsen kan variere men ligger ofte på 50%. Det er også forskelligt hvad der tæller som medfinansiering, det kan eksempelvis være den tid/løn en virksomhed bruges på projektet eller der kan kræves en form for betaling.
Mulighederne er mange og kan måske virke uoverskuelige. Derfor opfordres medlemmer og andre interesserede til at henvende sig til sekretariatet, hvis de ønsker at diskutere projektideer generelt eller mulighederne inden for bestemte puljer og programmer.
Members only?
Som udgangspunkt kan netværkssekretariatet kun tilbyde ovenstående projekt-ydelser til medlemmer af netværket. Men vi deltager gerne i en mere uforpligtende sondering af eventuelle samarbejds/projektmuligheder med ikke medlemmer.
Netværket har begrænsede resurser og kan være nødt til at prioritere blandt potentielle projektforslag
